Viborg vendte det hele i anden halvleg
Onsdag aften spillede Viborg træningskamp mod Silkeborg-Voel, og kampen blev en affære med to vidt forskellige halvlege.
Første halvleg tilhørte gæsterne, som sad tungt på spillet og gik til pause med en føring på 21-14 over det grønblussede hjemmehold.
I anden halvleg vendte billedet sig markant. Viborg fik lukket helt af defensivt, samtidig med at offensiven begyndte at flyde, og hjemmeholdet endte med at snuppe sejren 38-33.