EM-værtskabets økonomiske bagside

Det er en ære at være værtsnation for Europamesterskabet i fodbold, som giver international opmærksomhed og masser af muligheder for økonomisk vækst. Men denne ære kommer med en pris. Værtslandet påtager sig enorme udgifter, som ofte fører til debat om, hvorvidt fordelene overstiger omkostningerne. Interessen for turneringen er stor, og de fleste mennesker finder en måde at deltage i begivenheden på, fx ved at tjekke hvilket bet på Expekt, der har de bedste odds, men hvad betyder værtskabet økonomisk for nationen?

Den økonomiske byrde ved et EM

Værtsnationer står over for en række betydelige økonomiske udfordringer. Infrastruktur skal opgraderes, nye stadioner bygges, og sikkerhedsforanstaltninger implementeres for at imødekomme de enorme menneskemængder. Eksempelvis anslås det, at EM 2024 i Tyskland vil koste skatteyderne omkring 650 millioner euro. Beløbet dækker både renoveringer, transportforbedringer og de organisatoriske krav forbundet med turneringen. Det helt store spørgsmål er dog, om omkostningerne kan retfærdiggøres af de potentielle økonomiske fordele. Tidligere værtslande har ofte oplevet, at de økonomiske gevinster er begrænsede og kortvarige.

Kortvarige gevinster og begrænsninger

Selvom værtskabet tiltrækker tusindvis af internationale fans, som bruger penge på hoteller, restauranter og lokale butikker, er effekten ofte midlertidige. Turneringen skaber en bølge af aktivitet i turismesektoren og lokalt erhvervsliv, men når den sidste kamp er spillet, falder aktiviteten hurtigt tilbage til normalen. For mange virksomheder bliver de økonomiske gevinster derfor kun en kortvarig lindring. Selv midlertidige job, som skabes i forbindelse med bl.a. sikkerhed og eventplanlægning, forsvinder hurtigt igen. Begrænsningerne gør det vanskeligt at opnå en varig økonomisk effekt fra værtskabet.

Langsigtede konsekvenser og udfordringer

Et stort problem for værtsnationer er de investeringer, som ikke nødvendigvis gavner på lang sigt. Mange stadioner bliver underudnyttet efter turneringen, og omkostningerne i forbindelse med vedligeholdelse kan lægge yderligere pres på statens budget. EM 2016 i Frankrig viste tydeligt denne problematik, hvor mange faciliteter ikke blev brugt optimalt efterfølgende – trods de store investeringer. Derudover kan prioriteringen af ressourcer til værtskabet medføre, at andre vigtige områder som sundhed og uddannelse nedprioriteres, og det skaber bredere samfundsmæssige udfordringer.

Ikke kun en økonomisk beslutning

På trods af de økonomiske udfordringer kan værtskabet have immaterielle fordele. Turneringen kan skabe en følelse af national stolthed og fællesskab, og landet får masser af global opmærksomhed, som potentielt kan styrke landets omdømme og tiltrække fremtidige investeringer. Denne type fordele er svær at måle i kroner og øre, men de kan alligevel have en betydelig indflydelse på nationens selvopfattelse og internationale position inden for fodbolden. I et land som Danmark, hvor fodbold er nationalsporten, ville det være en enorm begivenhed, som man bl.a. så det under EM i 2021.

Bør være en nøje overvejelse

Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, hvis man skal være værtsnation for EM, men også om nationale ambitioner og identitet. Kortvarige gevinster som øget turisme og opmærksomhed skal afvejes mod de langsigtede økonomiske udfordringer og sociale konsekvenser. For de lande, der vælger at tage udfordringen op, er nøgleordet bæredygtighed – både i planlægning og i udnyttelsen af faciliteter efter turneringen. Det er en dyr omgang at være vært for et EM, og selvom de potentielle fordele kan være fristende, er det vigtigt, at værtsbyen og lokale myndigheder bevarer et realistisk og rationelt perspektiv.