Vejen er klar: Sådan skal Flensburg forsvare titel
Rumænske Potaissa Turda, franske St. Raphael og spanske Bidasoa Irun bliver SG’s modstandere i gruppen. Potaissa Turda var allerede med som kvalificeret hold, mens St. Raphael og Bidasoa Irun kvalificerede sig via weekendens returopgør i kvalifikationen.
Spanierne fra Bidasoa Irun imponerede i kvalifikationen, hvor de slog Braga Lusiadas Saúde fra Portugal med samlet 65-50 efter en 30-24-sejr i returopgøret. St. Raphael var ligeledes overbevisende i deres opgør mod Mors-Thy, med sejre på 45-32 i Danmark og 35-32 hjemme i Frankrig. Det betyder samtidig, at tidligere SG-streg Henrik Toft Hansen ikke vender tilbage til GP Joule Arena, da han nu spiller for Mors-Thy.
Flensburg-Handewitt indleder titelforsvaret hjemme på egen bane mod St. Raphael den 14. oktober. De seneste to sæsoner har klubben løftet European League-trofæet, og nu venter en udfordrende gruppefase med hold fra tre forskellige lande.