Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mads O. Madsen

3. divisionshold ser frem til mødet med liga mandskab

I Santander cup 5. runde tager NSK HÅNDBOLD fra 3. div imod ligaholdet fra Ringkøbing.

Der er lagt op til en stor aften i Sir Lyngbjerg centeret den 21 marts, hvor det lokale damehold skal prøve kræfter med et hold fra øverste hylde i form af Ringkøbing håndbold.

Det bliver på mange måder en speciel aften. 4 af spillerne fra NSK’s trup har tidligere optrådt for Ringkøbing Håndbold. Der er tale om Sanne Beck Hansen, Mai Rosenquist, Ida Vium, og Miriam Juul.  Det er alle rutinerede kræfter, som skal spille op til deres bedste, hvis NSK skal kunne holde trit med Ringkøbing periodevist.

Ringkøbing er naturligvis kæmpe favoritter til at vinde opgøret, og der levnes ikke nævneværdige chancer for NSK for videre avancement. Det skal dog ikke spolere en festaften i Sir Lyngbjerg centret, når holdet skal møde rutinerede kræfter som Alberte Simonsen, Jane Mejlvang, Julie Holm, Michelle Brandstrup m.fl. udtaler cheftræner Stefan Iversen. Det bliver en stor oplevelse for vort unge hold at skulle møde et hold som Ringkøbing. Det er altid en oplevelse for undertippede ambitiøse hold at skulle prøve kræfter med spillere fra en helt anden hylde.

Hele staben omkring NSK drømmer om en fyldt hal på lægterne, hvor håbet er, at det kan give holdet den fornødne medvind, så vi kan drille Ringkøbing lidt undervejs i deres bestræbelser på videre deltagelse i Santander cuppen slutter Iversen.

Ringkøbing møder op til pokalkampen med selvtilliden i orden ovenpå et par sikre sejre i ligaen, hvor de netop har undgået den direkte nedrykning. NSK kæmper med i toppen af 3 division om en oprykningsplads til 2 div.

Vi byder alle tilskuere, sponsorer, håndboldinteresserede velkommen til et brag i Sir Lyngbjerg centret.

Optaktsmeddelelse fra NSK Håndbold:

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER