Anne Mette Hansen dropper Facebook og slår alt fra
Europamester.dk, Scandic Sluseholmen
Hun taler roligt om det ansvar, der følger med at være en af de rutinerede i truppen. Når de yngste spillere går ind til deres første VM, er hendes forventninger både enkle og store på samme tid.
"At de giver den gas og nyder det," siger hun og fortsætter:
"Det er hårdt, men også en kæmpe oplevelse. Du ved aldrig, hvornår chancen kommer igen."
Hun ved, hvad det vil sige at blive kastet ind i tempoet og presset i en slutrunde, og hun forsøger at være en støtte – uden at tage styringen fra dem, der skal lære selv.
“Jeg prøver at hjælpe, hvor jeg kan. Men i sidste ende skal de gøre deres egen erfaring. Det handler også om sociale medier og pres udefra – det er meget intensivt med kampe, der kommer lige efter hinanden,” siger hun.
Netop sociale medier fylder mere for nogle spillere end for andre, og her har Anne Mette Hansen truffet sine egne valg. Hun forklarer, at hun forsøger at skabe afstand til det, hun ikke kan bruge til noget.
"Jeg prøver at undgå de værste ting," siger hun og slår fast:
"Jeg har ikke haft Facebook i lang tid. Jeg slår notifikationer fra og prøver at lade være med at reagere på dumme kommentarer."
Hun siger det uden irritation, mere som et nøgternt råd: VM kræver energi, og ikke alt omkring en slutrunde er værd at tage ind. De unge spillere skal lære det i deres eget tempo, men de står ikke alene. Anne Mette Hansen holder øje, støtter – og giver plads til, at de selv træder ind i rollen som landsdelens næste profil.