LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg-direktør: Det er oustanding

Aalborg Håndbold går på pause med 18 sejre i 18 ligakampe, men direktør Jan Larsen understreger, at de store mål først afgøres senere på sæsonen.

Aalborg Håndbold går på julepause med en perfekt stime i den danske liga, men ifølge klubbens direktør er der ingen grund til at læne sig tilbage endnu.

Fredag aften rundede Aalborg efterårssæsonen af med en 35-31-sejr over TTH Holstebro. Dermed står nordjyderne med 18 sejre i 18 kampe i Bambuni Herreligaen – en præstation, der vækker stor stolthed på direktionsgangen.

"Det er helt outstanding, og det er historieskrivning, at vi vinder 18 kampe i træk i den danske liga. Det er jeg virkelig stolt over, og spillerne har fortjent det. De har spillet fantastisk, og det har været et fremragende efterår," siger Aalborg-direktør Jan Larsen til TV2 Nord.

Samtidig holder han dog fast i, at regnskabet endnu ikke kan gøres op. For selv om grundlaget er lagt, er det i den kommende del af sæsonen, at det hele skal afgøres.

"Jeg sagde også til spillerne efter kampen, at vi ikke har vundet en skid, selvom vi har skabt nogle gode forudsætninger for at vinde noget i foråret," lyder det fra direktøren.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder