Antonsen: "Frankrig har en ægte passion for håndbold"
René Antonsen ser allerede frem mod livet i HBC Nantes, selv om skiftet først træder i kraft i sommeren 2026.
Den danske stregspiller peger især på stemningen ved hans nye hjemmebane i H Arena som noget helt særligt,
"Frankrig har en ægte passion for håndbold – og især i Nantes," fortæller Antonsen i et interview til klubbens hjemmeside.
Det har han blandt andet mærket ved sine besøg i H Arena, senest for blot få uger siden i oktober 2025. Han tilføjer,
"Det er intenst og imponerende. Det er en af de haller, hvor det er sværest at spille som udehold. Jeg glæder mig til, at H Arena bliver mit nye hjem, og til at have alle disse fans bag mig," siger Antonsen.
Den 33-årige anfører fra Aalborg kommer med massiv erfaring fra Champions League og internationale slutrunder og forventes at blive en central figur i Nantes’ defensiv. .