LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Sønderjyske er i økonomiske problemer

Ifølge TV Syd er SønderjyskE Kvindehåndbold i alvorlige økonomiske problemer, der bringer klubbens fremtid i fare.

Det fremgår af det netop offentliggjorte årsregnskab, hvor den professionelle ligaklub endnu en gang præsenterer et millionunderskud. Resultatet lander på minus 1,3 millioner kroner, mens egenkapitalen ved regnskabsårets afslutning er opgjort til minus tre millioner kroner. Underskuddet er dog mindre end året før, hvor det lød på 2,1 millioner kroner.

Situationen beskrives som kritisk. I regnskabet peger revisoren på en væsentlig usikkerhed omkring klubbens mulighed for at fortsætte driften og skriver, at der kan rejses betydelig tvivl om selskabets overlevelsesevne.

Ledelsen erkender alvoren og slår fast, at tilførsel af ny likviditet er afgørende. Ifølge TV Syd er klubben i dialog med SønderjyskE-koncernen samt samarbejdspartnere og sponsorer for at sikre økonomien.

I regnskabet beskriver ledelsen situationen som en skillevej, hvor klubben enten skal løftes i fællesskab til et højere niveau eller tilpasse sig en fremtid med færre ressourcer og lavere ambitioner.

Ledelsen forventer dog fortsat at finde de nødvendige midler og arbejder intensivt på en langsigtet løsning med målsætningen om at etablere SønderjyskE Kvindehåndbold i top otte i Kvindeligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder