LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ikast-spillere åbner oppe om kaotisk fyring

Spillerne i Ikast Håndbold blev informeret om Søren Hansens fyring i omklædningsrummet. Julie Scaglione og Amalie Milling fortæller om chokket og spillermødet.

Ifølge Julie Scaglione var der ingen forvarsel, da spillerne efter kampen forsøgte at samle sig oven på et klart nederlag.

Spillerne var stadig i gang med at fordøje kampen, da Søren Hansen forlod omklædningsrummet for at tale med ledelsen. Imens tog spillerne selv affære.

”Vi tog selv et spillermøde dér. Vi sagde: Hvad gør vi herfra?” fortæller Scaglione til Ekstra Bladet.

Kort efter kom beskeden.

”Der tabte jeg kæben. Det kom som et stort chok for mig,” siger hun.

Også nytilkomne Amalie Milling blev ramt af situationen og oplevede fyringen som voldsom og uventet.

”Det kom virkelig som en overraskelse. Den havde jeg overhovedet ikke set komme,” siger hun og fortsætter:

”Jeg var lidt chokeret.”

Fyringen efterlod ifølge spillerne et tomrum og mange ubesvarede spørgsmål i omklædningsrummet – og et hold, der pludselig skulle finde en ny retning midt i sæsonen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder