Ærgerligt nyt for Tess Wester: - Det er utrolig trist, skuffende og meget smertefuldt
Den hollandske stjerne må sidde ude i en periode.
Tidligere Odense-målvogter Tess Wester må endnu en gang følge med uden for banen, efter hun i weekenden blev ramt af en voldsom hovedskade.
En video delt på Instagram viser, hvordan Wester på tæt hold får et hårdt skud i ansigtet og går til jorden.
"Det er utrolig trist, skuffende og meget smertefuldt at skulle sidde ude igen på grund af et hovedskud. Jeg savner allerede holdet, men mit fokus er nu på at komme mig," skriver hun.
31-årige Wester, der ellers var i stærk form, spillede en vigtig rolle i Dortmunds seneste sejr mod Metzingen. Holdet har vundet fem kampe i træk og fører Bundesligaen.