Axnér efter skuffende VM: "Det har været rigtig dejligt at komme tilbage i de vante rammer"
Vestjyderne går ind til den første semifinale mod Viborg HK som klare favoritter, og Esbjerg-cheftræner Tomas Axnér er ikke i tvivl om ambitionerne for de kommende dage.
“Vi står godt, og vi tager selvfølgelig afsted for at vinde pokalen en gang til,” udtaler svenskeren til JydskeVestkysten.
Selv om flere norske spillere er vendt tilbage som tilfredse verdensmestre, har VM-slutrunden ikke været lige så positiv for alle.
“Jeg havde jo heller ikke selv nogen fantastisk december med det svenske landshold, men det har været rigtig dejligt at komme tilbage i de vante rammer og arbejde hårdt for at forbedre os til finalestævnet,” understreger Tomas Axnér.
Den første semifinale spilles kl. 17.30, mens den anden mellem Ikast og Odense Håndbold fløjtes i gang kl. 20.30.