Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Dansk stjerne klapper i om skade: - I skal ikke vide alt

Louise Burgaard nåede kun at få minutter på banen og blev efterfølgende bænket resten af kampen mod Tyskland - det er akillessenen, der driller: Men hvor meget den driller, og hvor meget det hæmmer, er hun ikke meget for at sige.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Hun blev holdt ude i de to sidste testkampe mod Norge op mod OL-start. Akillessenen drillede, og for at skåne den kommende Odense-spiller så meget som muligt frem mod de olympiske lege måtte hun altså tage plads på sidelinjen. 

I torsdagens landskamp mod Tyskland var det dog ikke helt så slemt - eller hvad? Den danske bagspiller måtte relativt tidligt lade sig udskifte og bænke i xx minutter. 

Efter kampen var Burgaard dog ikke meget for at uddybe, hvor slemt det egentlig står til med den skade, der har holdt hende ude og ukampdygtig:

- Det var fint. Vi passer på min akillessene, og det er jeg glad for. Den skal nok være klar til de kommende kampe, siger Louise Burgaard til Europamester.dk.

- Er du bekymret?

- Hmm … Det er sådan, det er. Vi gør, hvad vi kan hver dag for at få den klar, og så skal den nok være helt klar til kvartfinale. 

- Er det opstået hernede?

­- Det er noget, vi har kendt. Det er mange hårde sæsoner og lidt abrupt tidspunkt i forhold til, hvordan OL ligger, og jeg ikke har fået den restitution, jeg kender, Jeg er selvfølgelig brandærgerlig over, at det skal komme nu. C’est la vie, som man siger her i Frankrig. Jeg må kæmpe med det, jeg har, men jeg skal nok stå skarpt, når det gælder.

- Hvordan kan du mærke det, når du står her?

- Jeg plejer at være meget åbne overfor jer, men jeg tror også, at jeg gemmer lidt. Alle skal ikke vide alt.

- Så det er ikke skidegodt?

- Det må vi se …

- Er det noget, der hæmmer dit spil?

- Jeg kommer ikke til at sige mere om det. Jeg vil helst ikke prøve at fokusere på det. Jeg fokuserer så meget på at blive klar. Jeg synes, at jeg giver så meget til jer, så jeg tænker også, at vi lukker den ned her. 

- Hvordan var det så trods alt at sidde derude og følge med?

- Jeg synes, at pigerne gør det supergodt. Vi kan lukke kampen, men vi brænder nogle store chancer. Vi ville gerne have lavet færre uprovokerede fejl, men tyskerne er virkelig gode. Ligesom svenskerne dækker de superoffensivt forsvar, så hvis man ikke kommer i fart og skal starte på en dribling, så er de megastærke. At vinde over tyskerne er en kæmpebedrift. Vi vinder under stort pres, fordi vi er ved at smide det i havet til sidst. Vi kan selvfølgelig takke Sandra for redningen, slutter Louise Burgaard.

Lørdag skal kvindelandshold i kamp for sidste gang i Paris, inden håndboldkaravanen ruller videre til Lille.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER