Dansker storspillede for PSG: Virkelig fedt
GOG måtte tirsdag aften se sig slået 28-31 af Paris Saint-Germain, selvom fynboerne gik til pause foran 18-17. Dermed fik den franske storklub revanche for nederlaget i det første opgør i Paris.
PSG-målmand Mikkel Løvkvist var efter kampen tydeligt tilfreds med både holdets og sin egen præstation.
“Det var virkelig fedt – især ovenpå den kamp, vi havde mod GOG i Paris. Det var en pinlig omgang, selvom vi også må give cadeau til dem. Men vi er utroligt glade for den her revanche ovenpå en lidt svingende start i Champions League,” siger han til TV 2 SPORT.
Løvkvist, der spillede en central rolle i anden halvleg, hvor PSG fik vendt kampen, glæder sig over at have bidraget efter en svær periode.
“Det var fedt, og jeg er glad for at kunne hjælpe holdet. Det var en sløj omgang i Paris, og jeg er bare glad for at kunne bidrage til sejren i dag,” siger han.