Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Der er store forventninger forbundet med efternavnet 'Pytlick'

Vi ved alle at de danske håndboldkvinder har vundet OL tre gange. To af gangene var det med Jan Pytlick i spidsen. Nu vil Simon Pytlick forsøge at gå i sin fars fodspor, dog som spiller.

“Han taler meget om, da han var med og vandt sine to OL-guldmedaljer. Men det gør også, at jeg får blod på tanden. At se, hvad han har opnået ved OL, er blandt årsagerne til, jeg vil overgå ham og se, om jeg kan få håneretten,” siger Simon Pytlick til DR Sporten. 

Så når efternavnet er Pytlick er forventningerne automatisk store og det er Simon Pytlick fuldt bevidst om: 

“Det er noget, der har kendetegnet vores familie og noget, jeg gerne vil være med til at fortsætte,” fortsætter Simon Pytlick.

Den 23-årige danske stjerne har vundet flere trofæer - herunder to danske mesterskaber med GOG og VM med landsholdet. Nu har Simon Pytlick muligheden for et OL-trofæ, når OL i Paris starter i næste uge, og det glæder han sig til:

“Jeg glæder mig utrolig meget. Det er en stor ting at skulle repræsentere Danmark ved et OL. Tingene begynder så småt at gå op for mig, og sommerfuglene begynder at komme i højere grad,” siger han. 

Målsætningen er klar; Danmark går efter guldet.

D. 27. juli spiller herrelandsholdet deres første OL-kamp mod Frankrig. Kampen fløjtes igang kl. 21:00. 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER