Russisk storstjerne forlader Brest Bretagne: Pilen peger på Odense!
Russiske Anna Vyakhireva minder i spillestil om danske Mathias Gidsel, hun glider forbi forsvarsspillere på ekstrem lidt plads og lægger bolden elegant forbi de frustrerede målvogtere. Med høj effektiviteten i form af mange mål og masser af assist har været storspillende i denne sæson for Brest Bretagne, der ligger nr. 1 i deres Champions League gruppe og i toppen af den franske liga.
Men den franske liga er blevet en smule udhulet, og Anna Vyakhirevas storhedstid klubmæssigt var i norske Vipers - hvor hun nød den skandinaviske livsstil. Noget som hun i flere interviews har givet udtryk for. Som følge af Vipers' økonomiske problemer blev hun solgt til Brest Bretagne på en rekord transfer, men overgangen var mentalt svær for denne elegante højreback.
I denne sæson har spilhumøret vendt, og hun storspiller for tiden - til stor fornøjelse for alle håndboldelskere. Brest og Anna Vyakhireva har kigget på mulighederne for forlængelse, men de er altså brudt sammen ifølge avisen Le Telegramme.
Det åbner for at Anna Vyakhireva måske kunne komme til Danmark, i Odense ser bagkæden en smule tynd ud efter afgangen af Thale Deila, ligesom Louise Burgaard har udløb i 2027. Samtidigt er Anna Vyakhireva personligt gode venner med Marketa Jerabkova, med hvem hun spillede fantastisk håndbold i Vipers, da de sammen vandt Champions League for 3 sæsoner siden.
Alternativt kunne Anna Vyakhireva også være spændende i ungarske FTC, der ledes af Jesper Jensen, men to så store profiler som hende og klubikonet Katrin Klujber vil måske være en smule problematisk.
Anna Vyakhireva har vundet OL-guld, OL-sølv, EM-sølv, VM-bronze blev kåret til MVP ved OL 2 gange og til EM.