LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Gidsel og Co. på jagt efter første sejr i Portugal; Sådan vinder de

Torsdag aften står Füchse Berlin over for en svær udekamp i EHF Champions League, når de gæster Sporting CP i Lissabon.

Selvom berlinerne fører deres gruppe i Champions League uden pointtab, har hovedstadsklubben aldrig formået at vinde på portugisisk grund – og netop i Pavilhão João Rocha venter én af de mest intense udebaner i Europa.

Füchse Berlin har endnu ikke hentet en sejr i Lissabon. I 2020 satte corona-pandemien en stopper for mødet, da holdet ikke kunne rejse uden efterfølgende karantæne. Kampen blev derfor dømt som sejr til portugiserne, mens Füchse Berlin vandt returkampen klart 29-19. Siden da har duellerne mellem de to hold været langt mere jævnbyrdige. I den seneste udgave af EHF European League vandt Sporting to tætte opgør, mens begge hold sidste sæson sikrede sig sejre på hjemmebane i to tætte kampe.

Mathias Gidsel og Co. er dermed på jagt efter deres første sejr på portugisisk grund. 

Den tidligere tyske landsholdsspiller, Jens Schöngarth, som selv spillede for Sporting fra 2020 til 2022, peger på portugisernes udvikling som nøglen til den nuværende succes:

“De sidste par år har været præget af en utrolig udvikling i holdet. Der vokser stjerner frem,” udtaler Schöngarth til handball-world.news og understreger, at det ikke kun er holdet, men også hjemmebanen i Pavilhão João Rocha der har stor betydning for holdets succes.

Stjernerne vokser dog ikke ind i himlen, for portugiserne har vist svaghedstegn i denne sæson, hvor de især i mødes med franske Nantes havde store problemer med at få spillet til at flyde.

Ifølge Schöngarth bliver nøglen til succes for Gidsel og Co. at finde tilbage til den stabilitet, der har manglet i de seneste kampe:

“Füchse er et tophold, men de skal have målmandsspillet til at fungere. Hvis de får redningerne kan de vinde - men uden dem bliver det svært mod Sporting,” siger han fortsat til handball-world.news.

Selvom Füchse Berlin som regel er god for mere end 30 mål pr. kamp, så er det i følge Jens Schöngarth helt afgørende, at de kan lukke nok af i defensiven til at tage deres første triumf i Lissabon.

Kampen spilles kl. 20:45  og kan ses på TV3 Sport. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder