Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Ditte Hansen

GOG henter dansk stregspiller med CL-erfaring

Den fynske klub fuldender truppen med den 26-årige stregspiller.

GOG indgår aftale med den danske stregspiller Andreas Nielsen, der har skrevet under på en et-årig kontrakt.

“Jeg har altid haft en lille drøm om at spille for GOG og opleve kulturen og miljøet i Gudme. Så da jeg blev ringet op af Kasper, og han præsenterede mig for muligheden og rollen i GOG, så var det reelt set en ”no brainer” for mig. Det var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til,” fortæller Andreas Nielsen i en pressemeddelse.

Stregspilleren kommer fra et ophold i svensk håndbold hos Önnereds HK. Før det har han også spillet for makedonske Pelister og danske ligaklubber som Mors/Thy Håndbold og Nordsjælland Håndbold. 

Det er med stor tilfredshed, at GOG-direktøren nu kan se truppen være komplet og klar til en ny sæson, hvor også en helt ny cheftræner i Kasper Christensen skal finde sine ben i det sydfynske håndboldmiljø.

”Vi har længe været på udkig efter en spiller yderligere, der kunne udfylde en plads i midterforsvaret. Derfor er det glædeligt, at det nu er lykkes med Andreas, der begynder træningen sammen med den øvrige trup og det nye trænerteam torsdag,” udtaler direktør Kasper Jørgensen, der beskriver den nye stregspillers rolle således:

”Andreas Nielsen kommer med stor fysik og kommer til at bidrage både defensivt og offensivt og passer derfor virkeligt godt til det, vi har ledt efter. Andreas fuldender nu vores trup, som endnu engang er klar til at kæmpe med om medaljerne i Danmark og helt fremme i European League.”

26-årige Andreas Nielsen har rødder i København i barndomsklubben BK Ydun. Stregspilleren har siden vist sine evner i både den danske og udenlandske ligaer – samt Champions League. Et CV, han ønsker at udbygge med skiftet til GOG:

”GOG er altid en ambitiøs klub, som spiller med langt i europæiske turneringer, og som sigter efter medaljer hvert år, og medaljer er bestemt noget, jeg hungrer efter. Så der føler jeg uden tvivl, at klubben er det perfekte sted for mig i forhold til, hvor jeg er i min karriere. Så jeg glæder mig bare til at komme i gang og forhåbentlig bidrage til en megafed sæson i Gudme.”
 
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER