LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Henneberg i uventet kulde: Ikke min beslutning

Sebastian Henneberg var en af de helt store profiler i sidste sæsons slutspil, hvor han var en nøglespiller i Fredericia Håndboldklubs sensationelle vej til DM-finalerne. Men i år ser billedet markant anderledes ud for playmakeren.

Da Fredericia søndag aften tog hul på slutspillet med en flot udesejr på 36-25 over Bjerringbro-Silkeborg, var det således uden Sebastian Henneberg på holdkortet. Heller ikke i den sidste grundspilskamp mod Skanderborg AGF var han udtaget.

Det skyldes dog ikke en skade eller sygdom, fortalte han i optakten til kampen i TV 2 Sports studie:

“Der er sådan set ikke noget nu. Jeg er egentlig fit for fight og i god form. Det er jo ikke mig, der har taget den beslutning. Det er en beslutning, der kommer et andet sted fra, og det respekterer jeg selvfølgelig,” lød det ærligt fra Sebastian Henneberg.

Fredericia-træner Gudmundur Gudmundsson har i stedet foretrukket Mads Kjeldgaard og Reinier Taboada, der begge har leveret stærke præstationer.

Henneberg erkender, at sæsonen har været præget af udfordringer, som har kostet ham dyrt:

“Jeg er også bevidst om, at jeg har været ude i starten af den her sæson, og det har jo været vanskeligt for mig at blive spillet ind igen. Det er nok en del af forklaringen,” siger han.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder