Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Henrik Møllgaard om landsholds-exit: "Jeg ved jo godt det rykker nærmere"

Tiden nærmer sig for den 39-årige forsvarskrumtap, men intet tyder på, at han er på vej til et landsholds-exit. Spørgsmålet er, hvor længe han kan og vil blive ved?

Henrik Møllgaard er blandt de 14 spillere, som Nikolaj Jacobsen har udvalgt til at forsøge at få OL-trofæet med hjem til Danmark. Det er der ikke noget nyt i, for den 39-årige forsvarskrumtap har indtil videre spillet 217 kampe for det danske landshold, hvor han debuterede tilbage i 2006. På det tidspunkt var flere af hans nuværende landsholdskollegaer ikke engang startet i skole. 

Og som det sker for alle landsholdsspillere, så har tiden en ende, når både kroppen og lysten siger stop. Henrik Møllgaard mærker dog intet der siger stop endnu, men han er klar over, at tiden er knap: 

“Det slutter nok, før jeg selv har lyst til det. Det gælder både landsholdet, men også min aktive karriere. Jeg ved jo godt, at det rykker nærmere. Men jeg har ikke selv gjort mig tanker eller planer om, at det er mig, der kommer til at trække stikket,” fortæller Møllgaard til TV2 Sport.

Noget tyder på, at Møllgaard altså skal bæres ud, når den tid er, men han håber det bliver på en god og værdig måde:

“På et eller andet tidspunkt håber jeg, at Nikolaj Jacobsen prikker mig og siger, at nu synes han, det er nok. Så vil jeg gerne listes stille og roligt ud, og så er jeg stolt af alt det, jeg har fået med,” fortsætter han.

Henrik Møllgaard har brugt meget tid på håndbolden gennem tiden og de årlige slutrunder er ingen undtagelse i forhold til tid fra familien. Men den 39-årige Møllgaard får stadig gode oplevelser og masser af energi af, at være afsted med landsholdet - og det er netop det, der fortsat motiverer ham.

Han har ikke længere de erfarne forbilleder at læne sig op af, som han havde det da blandt andre Lasse Sven, Bo Spellerberg og Jesper Nøddesbo var en del af truppen. Nu er Møllgaard i stedet selv én af de stabile forbilleder, som de unge læner sig op af.
 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER