LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stine Aaen

Louise Svalastog: Jeg har stadig masser at byde på

I torsdags kom det frem, at Louise Svalastog ikke fortsætter i København Håndbold efter sommerferien. Den rutinerede stregspiller fortæller på sin Instagram-profil, at det er vemodigt for hende at sige farvel til klubben. Hun skriver:

"Skiftet til København har budt på utrolig mange udfordringer, lærerige ting, og mødet med en masse skønne mennesker. Heribland de bedste, sjoveste og ikke mindst hårdt arbejdene holdkammerater. Derfor er det også vemodigt, at jeg må meddele, at jeg ikke spiller i København i næste sæson."

Louise Svalastog fortæller desuden, at hun stadig elsker at spille håndbold, og hun kan mærke, at hun er ved at komme i form efter sin hovedskade. Hun vil angiveligt bruge det næste stykke tid på at finde ud af, hvilke muligheder der er både på og udenfor banen. Hendes ordvalg tyder således på, at hun ikke nødvendigvis har spillet sin sidste håndboldkamp. Hun skriver:

"Jeg elsker at spille håndbold, og på trods af, at jeg har været væk i næsten 8 måneder med en hovedskade, kan jeg mærke at topformen nærmer sig, og ikke mindst at jeg stadig har en masse at byde på. Jeg føler, at jeg har taget stor del i den udvikling klubben har gennemgået, og jeg vil kæmpe alt hvad jeg kan for at sidste års sølvmedalje bliver udskiftet med en af guld. Den kommende tid vil jeg bruge på at se, hvad der er af spændende muligheder både på og udenfor banen."

Louise Svalastog har spillet i KIF Vejen og FC Midtjylland, inden hun drog til København Håndbold.

[caption id="attachment_40192" align="aligncenter" width="300"] Louise Svalastog (#5), København Håndbold. Kamp i Primo Tours Ligaen 2016-2017 mellem Randers HK og København Håndbold i Arena Randers, Randers, Danmark, den 25.01.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder