Stor hyldst rørte Magdeburg-træner

Bennet Wiegert er vant til at stå midt i larmen. Til at være den rolige figur i et Magdeburg, der sjældent mister retningen. Men søndag aften var det anderledes.

Efter 29-28-sejren i derbyet mod Leipzig blev kampen næsten sekundær. Det var ikke stillingen i Daikin Håndball-Bundesligaen, der fyldte mest, selv om Magdeburg fortsat ligger øverst med kun ét minuspoint. Det var i stedet det, der ventede efter slutsignalet.

Tribunerne rejste sig. Ikke for spillerne, men for træneren.

I ti år har Bennet Wiegert stået i spidsen for SC Magdeburg, og det ville fansene markere. Minutenlange klapsalver. Et kæmpe banner rullet ned fra tribunen med ordene om hjerte, ydmyghed og passion. En hyldest, der ramte præcis dér, hvor Wiegert normalt selv forsøger at holde følelserne i kort snor.

”Jeg er faktisk lidt overvældet lige nu, hvis jeg skal være helt ærlig,” siger han i interviewet efter kampen. Han vidste godt, at noget var på vej. At folk omkring ham havde opført sig anderledes. Men ikke at det ville blive så stort.

Han smiler, næsten undskyldende, da han fortsætter. Det føles, siger han, som om man bliver taget afsked med, selv om han langt fra har planer om at stoppe. Om der bliver ti år mere, tvivler han på. Men anerkendelsen, den glemmer han aldrig.

For Wiegert er det ikke kun en personlig fejring. Han vender hurtigt blikket tilbage mod det, han altid taler om, når Magdeburg rammer noget særligt. Værdierne. Passionen. Følelserne. Kampen. Fællesskabet. Ydmygheden.

Det er netop de ord, fansene valgte at skrive til ham.

Magdeburg er fortsat med i alle turneringer. Pokalturneringen, Champions League og et mesterskabsløb, hvor de igen har sat tempoet. Et nyt stort trofæ er muligt. Måske flere. Men søndag handlede det ikke om titler.

Det handlede om relationen mellem en klub og dens træner. Og om en sjælden stund, hvor Bennet Wiegert stod tilbage uden svar – og lod sig hylde.