Utilfreds Kiel-stjerne efter pointtab: "Vi skal gøre det bedre selv"
Den omdiskuterede afslutning i opgøret mellem THW Kiel og Hannover-Burgdorf har sat gang i debatten, men Elias Ellefsen á Skipagötu peger først og fremmest indad.
Efter at have genset situationen delte han vurderingen af, at det sene straffekast var tvivlsomt, men understregede samtidig, at forklaringen på pointtabet ikke alene skal findes hos dommerne.
"Jeg synes også, det ikke er et straffekast. Men det er ikke kun derfor, vi tabte. Vi kan ikke give dommerne skylden. Vi skal gøre det bedre selv. Men jeg synes også, det ikke er et straffekast." lød det fra færingen til mediet DYN.
Kampen endte 29-29 efter en tæt afslutning, hvor Kiel ellers var foran kort før tid.