LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Svensk ligaklub henter dansker med øjeblikkelig virkning

Den 25-årige stregspiller skifter fra Roskilde Håndbold i den danske 1. division.

Skövde HF har skrevet kontrakt med den danske stregspiller Christina Søndergaard Nielsen. Hun kommer fra Roskilde Håndbold i den danske 1. division, hvor hun har markeret sig som en fysisk stærk spiller.

Den 25-årige har erfaring som både en stabil forsvarsspiller og en effektiv afslutter. Skiftet til Skövde blev aktuelt efter flere skader på stregpositionen, og tilgangen skal give holdet ekstra bredde og tid til, at de skadede spillere kan vende tilbage i roligt tempo.

I Roskilde har Nielsen haft en central rolle, og hun fremhæves i en pressemeddelse fra Skövde for sine lederegenskaber og sit engagement.

Christina udtaler følgende om sit valg i pressemeddelsen:

”Jeg ser virkelig frem til at spille på højeste niveau i den bedste svenske liga, og der er ingen tvivl om, at det bliver en udfordring at vænne sig til et nyt land, et nyt sprog og måske en lidt anderledes måde at tænke håndbold på. Med det sagt glæder jeg mig enormt til at teste mig selv på et højere niveau – og det vil helt sikkert være udviklende for mig at spille under større intensitet og pres. Jeg forventer også en vis tilpasning, for pludselig skal jeg forholde mig til nye klubber og spillere – intet bliver ’business as usual’. Derfor er jeg glad for, at Skövde har en dansk træner, så vi undgår sproglige misforståelser. Men jeg vil naturligvis også gerne lære svensk så hurtigt som muligt, så jeg håber, at folk i og omkring klubben har lidt tålmodighed med mig, især i starten. Jeg ser især frem til følelsen af at spille på hjemmebane i Skövde og mærke publikums støtte i ryggen. Og så håber jeg naturligvis at komme hurtigt ind i både spilrytmen og det sociale fællesskab, for tryghed og tillid er afgørende for mine præstationer. Ha’ en rigtig god dag – jeg glæder mig til at komme op til jer!”

Sportgruppen om Christina:

”Vi er utroligt glade for at kunne byde Christina Søndergaard Nielsen velkommen til Skövde HF! Hendes styrke, lederegenskaber og alsidighed er præcis, hvad vi har brug for lige nu. Vi ser frem til at se hende gøre en forskel i Handbollsligan Dam!” – Anders Wiik, Sportgruppen, Skövde HF.

Christina ankommer til Skövde i weekenden og er snart kampklar.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder