LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Tidligere landsholdsspiller tror ikke på Gidsel og co.

Den tidligere landsholdsspiller Manuel Späth har givet sit bud på den kommende Bundesliga-sæson, og det er SC Magdeburg, han ser som kommende mestre.

Dermed vurderer Späth, at Magdeburg snupper titlen for næsen af Mathias Gidsel og Füchse Berlin.

"Jeg tror, Magdeburg er meget opsatte på at tage mesterskabet tilbage. Når jeg ser på bredden i truppen, synes jeg, SCM står et lille skridt stærkere end Berlin," siger Späth til Handball-World.

Han understreger dog, at netop Berlin er den største udfordrer: "Berlin er mit næste bud. De har i denne sæson vist, hvor stærke de er. De har ikke mange ændringer i truppen og råder med Gidsel over den måske bedste håndboldspiller i verden lige nu."

Ifølge Späth er der fem hold, man kan regne blandt de udvidede favoritter: Magdeburg, Berlin, Flensburg-Handewitt, Melsungen og Kiel. Han fremhæver især Flensburgs tilgang af Grgic, Melsungens kontinuerlige løft og Kiels udfordringer efter Wienceks karrierestop og Pekelers skade.

Mens Magdeburg og Berlin kæmper om guldet, placerer Späth sine egne tidligere klubber Stuttgart og Göppingen i midterfeltet. Han vurderer desuden, at oprykkerne Bergischer HC kan overleve i ligaen, mens ThSV Eisenach og GWD Minden rykker ned.

Her er Späths komplette tabeltip for Bundesligaen 2025/26:

  1. SC Magdeburg
  2. Füchse Berlin
  3. SG Flensburg-Handewitt
  4. MT Melsungen
  5. THW Kiel
  6. TSV Hannover-Burgdorf
  7. VfL Gummersbach
  8. Rhein-Neckar Löwen
  9. TBV Lemgo Lippe
  10. Handball Sport Verein Hamburg
  11. Frisch Auf Göppingen
  12. TVB Stuttgart
  13. HC Erlangen
  14. HSG Wetzlar
  15. SC DHfK Leipzig
  16. Bergischer HC
  17. ThSV Eisenach
  18. GWD Minden

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder