LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Tidligere Esbjerg-profil sætter ord på manglende landsholdsudtagelse

Kaja Kamp er ikke blandt de 31 spillere, der onsdag blev udtaget til det danske landshold.

Onsdag formiddag præsenterede den nye landstræner, Helle Thomsen, sin første danske landsholdstrup – en udvidet trup på hele 31 spillere.

På listen var dog ikke den tidligere Esbjerg-profil, Kaja Kamp, der efterhånden har opbygget et fornuftigt landsholds-CV med i alt 25 A-landskampe. 

Den manglende udtagelse har derfor også været en skuffelse for stregspilleren,

“Jeg er selvfølgelig vildt skuffet over ikke at være med i truppen, men jeg har haft en lille snak med Helle. Hun har givet mig en forklaring, og så kan man ikke bede om så meget mere,” siger Kaja Kamp til TV 2 Sport og tilføjer,

“Hun har givet udtryk for, at hun godt ved, hvad jeg står for, og at hun følger med. Hun vil også gerne prøve nogle andre navne af, og det har hun muligheden for nu.”

Denne sommer skiftede Kaja Kamp fra Team Esbjerg til tyske BV Borussia Dortmund i Bundesligaen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder