Tidligere landsholdskeeper stopper karrieren
Clara Woltering lægger håndboldskoene på hylden efter indeværende sæson.
Den 36-årige landsholdslegende spiller på fjerde sæson for Borussia Dortmund i den tyske Bundesliga, men kunne tidligere på måneden meddele, at hun stopper karrieren ved sæsonens udgang.
Hendes erstatning i storsatsende Dortmund er den nuværende tyske landsholdsmålvogter Isabell Roch, som bliver hentet hos rivalerne fra TuS Metzingen.
Efter VM-slutrunden på hjemmebane i 2017, hvor Tyskland endte på en skuffende 12. plads, stoppede Woltering på landsholdet. Hun nåede at spille imponerede 222 kampe i den tyske landsholdstrøje.
I både 2012 og 2015 vandt Clara Woltering verdens fineste klubturnering, Champions League, med sin daværende klub, montenegrinske ŽRK Budućnost, hvor hun spillede fra 2011 til 2015. Hun blev desuden kåret som turneringens mest værdifulde spiller i 2015, mens hun kom på All-Star holdet sæsonen forinden.