LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Vraget dansker: Det var en kæmpe drøm

Clara Bang havde håbet, troet og mærket, at chancen var reel. Mette Tranborgs skade åbnede en plads i den danske VM-trup, og NFH-profilen lå længe i spil som et af de mest oplagte alternativer.

Men da landstræner Helle Thomsen mandag udtog den endelige VM-trup, var hendes navn ikke iblandt. I stedet gik pladsen til Helene Kindberg.

Til TV 2 Sport lægger Clara Bang ikke skjul på, at udtagelsen rammer hårdt.

"Jeg er jo ærgerlig og skuffet. Det er en kæmpe drøm at repræsentere Danmark ved en slutrunde, så jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, jeg blev ærgerlig," siger hun.

Samtidig understreger hun, at hun forstår beslutningen og respekterer konkurrencen på pladsen.

"Jeg har også fuld respekt for den beslutning, der er truffet. Det er jo et virkelig dygtigt landshold med mange dygtige spillere og hård konkurrence, så man skal virkelig ikke tage noget forgivet. Men jo, jeg blev da skuffet."

For Clara Bang betyder det, at VM skal følges hjemmefra stuen – ikke fra hallen i Tyskland og Holland. Et slag for en spiller, som har været i stærk form i sæsonens indledning og netop havde spillet sig ind i diskussionen omkring en slutrundedebut.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder