Ekspert forklarer dansk landsholdsspillers skifte
Der var store forventninger, da Niclas Kirkeløkke skiftede til Flensburg, men opholdet har udviklet sig anderledes end planlagt. Det slår Bent Nyegaard fast i et interview med TV 2 SPORT i forbindelse med, at Kirkeløkke i sommeren 2027 skifter til Fredericia på en treårig aftale.
”Niclas Kirkeløkke har fået meget begrænset spilletid. Kent Robin Tønnesen har stille og roligt taget over, og det er gået ud over Niclas,” siger Bent Nyegaard.
Ifølge håndboldeksperten handler det i høj grad om trænerens vurdering af niveau og rolle. Efter trænerskiftet i Flensburg er Kirkeløkkes position i hierarkiet blevet svækket.
”Cheftræner Aleš Pajovič mener ikke, at Kirkeløkke er god nok til at spille så mange minutter, som Kirkeløkke håbede på, da han skiftede til klubben, og Nicolej Krickau var træner,” siger Nyegaard til TV 2 SPORT.og fortsætter:
”Det er en historie, der har udviklet sig anderledes, end Kirkeløkke havde håbet på.”