LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Meget målfarlig spiller skifter til Champions League-klub

Kirill Rabchinski har scoret 125 mål i 15 kampe for SKA Minsk. Til næste sæson skifter han den 21-årig spiller fra Belarus til Kielce.

Industria Kielce har sikret sig endnu et stort talent til fremtiden. Den hviderussiske bagspiller Kirill Rabchinski skifter til den polske storklub, hvor han har underskrevet en fireårig kontrakt gældende fra 1. juli 2026.

Rabchinski spiller i øjeblikket i SKA Minsk og har markeret sig markant i den hviderussiske liga. I indeværende sæson har den venstre back scoret 125 mål i 15 kampe, hvilket svarer til et snit på mere end otte mål pr. opgør og placerer ham helt i toppen blandt ligaens mest scorende spillere. Han bliver samtidig beskrevet som en af de mest lovende unge spillere i Hviderusland.

Ud over sine offensive kvaliteter gør Rabchinski sig også gældende defensivt, hvor han ifølge Kielce er i stand til at levere på højt niveau i begge ender af banen.

Cheftræner Talant Dujshebaev ser et stort potentiale i den unge hviderusser og glæder sig over, at valget faldt på Kielce.

"Det er en spiller, der er sulten efter at spille på allerhøjeste niveau. Vi er meget glade for, at han kommer til os, for der var også andre klubber interesseret. Han kan give os meget kvalitet både i angreb og forsvar. Det er en diamant, som vi vil slibe og gøre til en af verdens bedste håndboldspillere", siger Dujshebaev.

Rabchinski bliver dermed endnu en spiller fra SKA Minsk, der trækker i Industrias gul-hvid-blå trøje. Tidligere har Uladzislau Kulesz taget samme vej, mens Artsem Karalek i forvejen er en del af truppen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder