LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

For dårligt afslutningsniveau af GOG

GOG tabte onsdag aften klart med 28-20 på udebane mod Fredericia HK, og cheftræner Kasper Christensen erkendte efter kampen, at præstationen offensivt ikke var god nok.

Det siger han i et interview offentliggjort på klubbens Facebook-side.

Kasper Christensen fremhæver især, at holdets afslutninger var under niveau, hvilket gjorde resultatet værre, end GOG havde ønsket sig:

“Resultatet blev lidt mere grimmere, end vi havde håbet på. Vi har forsøgt at dosere en del ressourcer i dag og havde nogle spillere, der sad over. Vi ville gerne prøve nogle ting af, som vi måske kan få brug for senere i slutspillet,” siger GOG-træneren og fortsætter:

“Vi er meget tilfredse med vores forsvarsspil. Særligt Kasper Teglgaard gør det rigtig flot sammen med Henrik Jakobsen. Så defensivt var det superfint.”

Men offensivt haltede det for fynboerne, og det blev afgørende for kampens udfald, mener Christensen:

“Vores afslutningsniveau i løbet af kampen var for dårligt. Vi brænder vel 11, måske 12 helt frie skud i anden halvleg på Thorsten Fries. Så kampen kunne godt have været lidt tættere, hvis vi var lidt skarpere, men det var vi ikke,” siger han.

Cheftræneren anerkender også modstandernes indsats:

“Vi må erkende, at Fredericia var en tand bedre end os i dag. Nu arbejder vi videre frem mod vores første slutspilskamp om 10 dage,” slutter Christensen.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder