LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Lindberg før afgørende kamp: "Det er fedt at kunne spille sådan nogle kampe"

HØJ Elites Herrer kan senere i dag sikre sig den direkte oprykning til den danske håndboldliga, når det hele skal afgøres i den sidste spillerunde af landets næstbedste række

Det kan blive en historisk dag for HØJ Elite, som senere i dag skal forsøge at spille sig op i landets bedste række, hvor et enkelt point vil være nok i eftermiddagens kamp mod bundholdet fra Odder Håndbold. 

Den sjællandske klub har også allerede sikret sig flere prominente navne frem mod den kommende sæson, hvor blandt andet den svenske landsholdsspiller Hampus Wanne og den tyske målvogter Till Klimpke kommer til. 

HØJ Elite besidder i forvejen et af tidernes største håndboldnavne, fløjspilleren Hans Lindberg, som på trods af at have stået i flere store internationale finaler, godt kan mærke krilleren i maven før dagens kamp: 

“Det er det, vi har kæmpet for i hele sæsonen. Det har været målet, og nu står vi i en situation, hvor vi selv kan afgøre det.” udtaler han til TV2 Sport og fortsætter..

“Jeg har for en gangs skyld også sommerfugle i maven, men det er på en positiv måde. Det er fedt at kunne spille sådan nogle kampe, hvor man faktisk kan opnå noget. Så skal der også være lidt kriller i maven” 

Hvis HØJ Elite senere i dag formår at rykke op herreligaen, vil klubben til næste sæson have to hold i landets bedste række, da HØJ's Damer tidligere på sæsonen sikrede den direkte oprykning til håndboldligaen. 

Kampen mellem Odder Håndbold og HØJ Elite fløjtes igang 15.00 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder