LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Stjerne stopper i Larvik efter konktraktkaos

Heidi Løke og Larvik Håndballklubb går hver til sit efter denne sæson.

Den 42-årige tidligere verdensstjerne bekræfter over for norske TV 2, at hun ikke forlænger med klubben, da hun er frustreret over Larviks håndtering af situationen.

Løkes nuværende kontrakt løber ud efter denne sæson, og selvom begge parter oprindeligt var enige om at fortsætte samarbejdet, kunne de ikke finde fælles fodslag om en ny aftale.

“Jeg har fået tilbudt en ny kontrakt, men jeg kan simpelthen ikke acceptere de betingelser,” fortæller Heidi Løke til TV 2.

Linjespilleren udtrykker sin utilfredshed med klubbens håndtering af kontraktforhandlingerne, som hun betegner som »uprofessionel« og »respektløs«. Løke fortæller, at hun blev lovet et udspil allerede før jul, men først i starten af april fandt det første møde sted.

“Når man har kontraktudløb, har man brug for en vis forudsigelighed i forhold til økonomi og job. Det har Larvik ikke levet op til,” lyder det fra Løke.

Larviks nyvalgte bestyrelsesformand, Geir Anton Haga, erkender over for TV 2, at processen har været langt fra optimal. Han understreger dog, at det nye bestyrelseshold hurtigt tog fat på sagen.

“Jeg er virkelig ked af, at Heidi føler sig dårligt behandlet. Det gør mig ondt både på hendes og klubbens vegne. Det burde have været håndteret tidligere,” siger Haga.

Larviks økonomiske udfordringer har spillet en væsentlig rolle i kontraktforhandlingerne, og ifølge Heidi Løke ville den tilbudte kontrakt have betydet en halvering af hendes nuværende løn.

“Det er fuldstændig urealistisk for mig med tre børn. Jeg ønskede virkelig at blive i Larvik, men ikke under de forhold,” siger Løke.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder