LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

GOG laver ny kvindesatsning

GOG lancerer GOG Dame Elite som ny elitesatsning på kvindesiden med fokus på talentudvikling frem for hurtig oprykning, skriver Fyens Stiftstidende.

GOG tager fra næste sæson et nyt strategisk skridt på kvindesiden med etableringen af GOG Dame Elite, der skal samle klubbens elitesatsning i et mere professionelt setup. 

Satsningen betyder, at Gudme HK skifter navn og samtidig organiseres i et selvstændigt selskab under GOG-paraplyen. Ambitionen er ikke at presse sig mod toppen af dansk kvindehåndbold her og nu, men at opbygge et stærkt elitemiljø med fokus på udvikling af unge spillere.

Ifølge direktør Andreas Lai Caspersen handler projektet om at skabe et alternativ til ligaklubbernes hverdag for unge talenter.

”Hvis vi kan tilbyde et setup, hvor de unge kan spille og udvikle sig, så de bliver klar til at træde direkte ind på et ligahold, er det et ønskescenarie i stedet for, at de tager til en ligaklub for at sidde på bænken,” siger han til Fyens Stiftstidende.

GOG Dame Elite overtager Gudme HK’s licens og skal fremover fungere i tæt samspil med både Oure-skolerne og GOGs øvrige talentarbejde. Målet er at fastholde og udvikle flere kvindelige talenter på Fyn i et professionelt miljø.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder