Helena Elver kåret som Årets Spiller i Odense Håndbold
Landsholdsprofilen har spillet en stor sæson for den fynske klub, som blandt andet har resulteret i en finaleplads i Champions League.
Odense Håndbold har offentliggjort årets spiller for sæsonen 2024/2025, og æren går til playmakeren Helena Elver. Med hele 49 % af stemmerne fra klubbens fans løb Elver med titlen efter en stærk sæson i orange trøje, som også bliver den sidste i denne omgang, da hun rykker til Győr fra næste sæson.
Kåringen er en hyldest fra fansene, der har haft mulighed for at stemme og pege på deres favoritspiller for hele sæsonen, hvilket vidner om en sæson, hvor Elver har været en central figur for holdets præstationer – og en publikumsyndling i Sydbank Arena.
Se opslaget fra Odense Håndbold herunder: