LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Jensen

Hjerteskærende skrig sender norske spillere i chok: - Nej, nej, nej

Den norske stregspiller Vilde Ingstad Mortensen tog sig med det samme til knæet og råbte sin smerte ud, så der blev helt, helt stille.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, EUROPAMESTER.DK): Øv for en afslutning det norske kvindelandshold fik på den ellers så sikre sejr over Tyskland lørdag aften på 30-18.

I en kontrasituation blev den tidligere Team Esbjerg-streg Vilde Mortensen Ingstad skubbet af en tysk spiller og landede helt forkert ned på sit ene knæ.

Få sekunder efter lå hun på halgulvet i Paris og fik hele hallen til at tie fuldstændig stille. Hendes hjerteskærende skrig skar igennem luften, og det sendte samtidig de norske spillere i chok og i tårer rundt omkring. De frygtede det værste og blev kun bekræftet i dette, da den stærke norske streg blev liggende på halgulvet og senere måtte humpe ud.

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der helt konkret er sket med Vilde Mortensen Ingstad.

Læs de norske spilleres reaktion på det forfærdelige uheld lige her: Nora Mørk ryster, er i chok og kan ikke finde ord: - Det gør ondt i sjælen

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder