LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Rutineret herre forlænger med Magdeburg

Daniel Pettersson har forlænget sin kontrakt med SC Magdeburg og fortsætter dermed på højre fløj efter ni år med store nationale og internationale titler.

SC Magdeburg kan også i den kommende sæson råde over Daniel Pettersson. Den 33-årige svenske landsholdsfløj har forlænget sin kontrakt med yderligere ét år.

Pettersson kom til Magdeburg i 2016 fra Eskilstuna Guif og har siden været med til at vinde samtlige store titler med klubben, herunder to tyske mesterskaber, DHB-Pokalen, EHF European League, to Champions League-titler og tre triumfer i IHF Super Globe.

Cheftræner og sportsdirektør Bennet Wiegert fremhæver både det sportslige og menneskelige aspekt ved forlængelsen:

"Daniel er en spiller, der gør enhver trup bedre. Sportsligt kan man altid regne med ham – og menneskeligt i endnu højere grad. Han bringer enorm erfaring og kender klubben ud og ind. Vi har været på en lang rejse sammen de seneste ni år, og Daniel har haft en stor andel i, at vi står, hvor vi gør i dag. Derfor glæder det mig meget, at han fortsætter hos os."

Også Pettersson selv er tilfreds med at blive i Magdeburg:

"Jeg er glad for at blive i Magdeburg. Opbakningen her er helt enestående. Fansene er fantastiske og står altid bag os. Jeg ser frem til fortsat at jagte titler sammen med dette hold."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder