Kristina Jørgensen med fokus på at blive succesfuld i Viborg HK
Kristina Jørgensen anses for at være et af de største bagspils-talenter i Danmark og i den kommende sæson tager hun et stort skridt i sin karriere, når hun forlader Skanderborg Håndbold og slutter sig til Viborg HK.
Den 19-årige bagspiller har store ambitioner, men vil fra start af gå ydmygt til opgaven.
"Jeg er klar over, at jeg ikke kommer til at få lige sp meget spilletid i Viborg, som jeg gjorde i Skanderborg, men jeg er sikker på, at den træning og erfaring jeg får, vil kompensere mere end nok for det.
Min ambition er, at jeg engang vil etablere mig på det danske landshold og på klubplan håber jeg, at jeg kommer til at spille for en topklub, der spiller i Champions League i hver eneste sæson. I øjeblikket fokuserer jeg dog på at spille et godt EM (U19 EM) og derefter at blive en succes i Viborg", siger hun til EHF.
Kristina Jørgensen deltager i U19-EM i Slovenien med det danske landshold fra den 25. juli til den 7. august.
[caption id="attachment_46102" align="alignnone" width="505"] Friendly U19 match between Denmark and Netherlands in Dronning Ingrid Hallerne, Farsø, Denmark, 21.05.2017. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]