Landstræneren giver status på skadessituationen
Skader har fyldt meget frem mod udtagelsen, og det gør de fortsat i den danske lejr. Flere nøglespillere er dog på vej tilbage, og landstræneren ser samlet set positivt på situationen, selvom der stadig er forbehold at tage.
Lasse Andersson døjer fortsat med en skade i maveregionen, som betyder, at han aktuelt ikke er kampklar. Forventningen er dog, at han kan være klar til at genoptage træningen omkring 3. januar, hvorefter det må vurderes, i hvilket omfang han kan indgå fra start.
Hos Lasse Møller er meldingen mere betryggende. Fingeren er i god stand, men et skrub ved skulderbladet betyder, at han i øjeblikket er på en mere skånsom belastning.
Også Rasmus Lauge bevæger sig i den rigtige retning. Selvom der naturligt er opmærksomhed omkring hans tilstand, giver det ikke anledning til yderligere bekymring i trænerstaben, der har tillid til både spillernes forløb og det sundhedsfaglige arbejde omkring holdet.
Som Nikolaj Jacobsen udtrykker det til TV2 Sporten:
"Jeg er ikke bekymret, så skulle jeg tage andre spillere med."