LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Ét navn overrasker i landsholdstruppen: Ekspert kalder det en bombe

Claus Møller Jacobsen ser det som et kontroversielt valg at både Frederik Bo Andersen, men især valget af Mads Svane.

TV 2 Sports håndboldekspert Claus Møller Jacobsen har nærlæst den nye landsholdstrup, og selv om det meste ligger inden for forventningerne, er der særligt én udtagelse, der stikker ud.

Ifølge eksperten er det især Mads Svane, der vækker opsigt. Han peger på, at Svane ikke tidligere har været en del af landsholdsmiljøet – heller ikke i Golden League i november, hvor der ellers var mulighed for at teste nye navne. Derfor kom udtagelsen som en klar overraskelse.

”Min første reaktion er overraskelse. Det er sådan set dem, jeg havde regnet med, men så er der lige Mads Svane. Den havde jeg ikke set komme. Det er da lidt af en bombe,” siger Claus Møller Jacobsen til TV 2 Sporten.

Også Frederik Bo Andersens plads i truppen vækker undren hos eksperten. Selvom højrefløjen har leveret stærke præstationer i Bundesligaen, havde Jacobsen ikke forventet, at landstræneren ville udtage to rendyrkede højrefløje. Kombinationen af Frederik Bo Andersen og Johan Hansen i samme trup var derfor også en mindre overraskelse i hans optik.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder