LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Eksperterne er uenige: Hvem vinder Final4?

TV 2 SPORTs eksperter er uenige om udfaldet af pokalturneringen, hvor Lærke Møller peger på Team Esbjerg, mens Peter Bruun Jørgensen tror på Odense Håndbold.

Hvem løfter pokalen, når kvindernes pokalturnering afgøres ved Final4? Det er TV 2 SPORTs eksperter langt fra enige om. Lærke Møller og Peter Bruun Jørgensen peger nemlig på hver sin favorit forud for semifinalerne.

Lærke Møller har størst tiltro til Team Esbjerg, selv om vestjyderne må undvære en markant profil.

"I min optik er Team Esbjerg holdet med det højeste topniveau. De er dog svækkede af Tabea Schmids korsbåndsskade, som hun pådrog sig under VM. Men kan de finde det spillemæssige topniveau, tror jeg, at de står med guldet for femte gang i træk," siger Møller til TV 2 SPORTs hjemmeside.

Peter Bruun Jørgensen hælder derimod mod Odense Håndbold, som han vurderer har haft overtaget i de seneste indbyrdes opgør.

"Jeg synes, at de har haft en lille overhånd mod Team Esbjerg på det seneste. Odense Håndbold har været stabile, og de har haft et meget solidt forsvar. Jeg tror, at de kommer til at trække det længste strå."

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder