Nordmand er tilbage i NFH: Alt føles meget nyt og spændende
Den norske playmaker er startet op med holdet i den sydsjællandske sommervarme – og glæder sig over at være tilbage i NFH-trøjen.
"Ja, det er meget varmt, men det er veldig dejligt at komme i gang og møde hele holdet," siger Svele efter første træning og tilføjer:
"Ja, få kommet i gang med en god håndboldtræning, og så får vi se – resten af ugen bliver nok lidt hårdere, men det er det, som er opkøring."
Selvom Svele vender hjem til kendte rammer, er meget forandret i klubben, siden hun forlod NFH. Nye holdkammerater og en ny cheftræner betyder, at det føles som en ny begyndelse.
"Det er jo, selvom det er det samme, så er det jo alligevel noget nyt, fordi det er jo nogle andre spillere, de fleste af dem, og det er en ny træner," siger hun og fortsætter:
"Alt føles meget nyt og spændende, og jeg føler, at det kommer til at være en spændende udvikling her, som jeg havde veldig lyst til at være med til."
Første træningspas er overstået uden problemer, og Svele er klar til at tage fat.
"Det har gået godt. 7 i 13, ingen skader," siger hun med et grin. "Vi har kommet lidt i gang, så bliver det jo bare mere og mere fremover."
Og motivationen er i top hos den norske profil:
"Nu er jeg så frisk og klar, og jeg glæder mig sindssygt mye til den her sæson. Jeg kan ikke vente til serien starter nu."