Stefan Madsens PSG mister spiller
Abdelrahman Abdou stopper i Paris Saint-Germain med udgangen af året.
Paris Saint-Germain oplyser på klubbens sociale medier, at samarbejdet med Abdelrahman Abdou ophører pr. 31. december 2025. Aftalen om at stoppe samarbejdet er indgået i gensidig forståelse mellem parterne.
Abdou kom til den franske storklub fra Al Ahly og har ifølge PSG udvist stor professionalisme og et konstant engagement i sin tid i klubben. Opholdet i Paris bliver dermed afsluttet efter knap et år i den franske hovedstad.