LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ny TTH-spiller på vej?

TTH Holstebro har lagt en kryptisk teaser på sociale medier, mens klubben står foran en udskiftning på målmandsposten og sættes i forbindelse med Portugals landsholdskeeper Gustavo Capdeville.

Klubben har lagt en teaser på sin Facebook-side med et billede af en hal i dæmpet lys efterfulgt af to øjne-emojis, som tydeligt signalerer, at noget er under opsejling. Opslaget kommer på et tidspunkt, hvor TTH Holstebro alligevel står foran en markant ændring på målmandsposten.

Til sommer siger klubben farvel til både Rasmus Henriksen og Frederik Møller, og dermed skal der findes en ny målmandsduo til den kommende sæson. I den sammenhæng er TTH Holstebro i den seneste tid blevet sat i forbindelse med den portugisiske landsholdsmålmand Gustavo Capdeville.

Capdeville spiller i øjeblikket i Benfica og var tidligere på året en del af det portugisiske landshold, der nåede hele vejen til VM-semifinalen, inden Danmark satte en stopper for eventyret. Derfor er det nærliggende at spekulere i, om teaseren kan være en forsmag på en aftale med den 28-årige keeper.

Indtil videre har TTH Holstebro ikke meldt noget officielt ud, men signalerne peger i retning af, at der snart kan komme nyt om klubbens fremtidige målmandsløsning.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder