LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel opretter eget nyhedsbrev

Mathias Gidsel har ifølge Sport Bild lanceret sit eget nyhedsbrev, hvor han med egne ord vil fortælle om livet og presset omkring håndbold på topniveau.

Mathias Gidsel vil selv fortælle historien om livet som professionel håndboldspiller. Ifølge Sport Bild har verdensstjernen fra Füchse Berlin lanceret sit eget personlige nyhedsbrev, hvor han henvender sig direkte til fansene uden om klubber og medier.

I nyhedsbrevet vil Gidsel give indblik i hverdagen på topniveau og de sider af tilværelsen, der sjældent bliver vist frem offentligt. Ambitionen er at vise mere end bare kampene og resultaterne.

”Jeg vil fortælle om, hvordan mit liv omkring håndbold virkelig føles,” siger Mathias Gidsel ifølge Sport Bild.

Nyhedsbrevet udkommer månedligt og er tænkt som en direkte kommunikationskanal mellem spilleren og fansene. Her vil han dele tanker om træning, kampe, motivation og presset ved at være blandt verdens bedste – men også om det arbejde og de overvejelser, der ligger bag præstationerne på banen.

Sport Bild beskriver initiativet som usædvanligt i håndboldverdenen, hvor profilerne normalt kommunikerer gennem korte citater og faste rammer. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder