Simone Petersen åbner op efter turbulent tid: – Jeg føler mig endelig fri

Simone Petersen gik efter slutfløjtet mod Ikast i kampen om pokalbronze roligt rundt på banen og mødte én efter én sine tidligere holdkammerater. 

Et klap på skulderen. Et langt kram. Et “tak for kampen”. Udefra lignede det et øjeblik fyldt med varme – men indeni var følelserne langt mere komplekse.

For når man vender tilbage og står over for dem, man har delt omklædningsrum, sejre og nederlag med i knap fem sæsoner, rammer virkeligheden anderledes. 

Det er ikke bare endnu en kamp. Det er et opgør med fortiden – og et skridt videre i en karriere, der har taget en ny drejning.

– Det er jo specielt, det kan jeg bare sige. Det er mine veninder, siger Simone Petersen ærligt efter kampen til Europamester.dk.

De seneste måneder har været præget af store beslutninger og svære overvejelser. At forlade et hold og et fællesskab, hvor relationerne rækker langt ud over håndboldbanen, er aldrig nemt. 

Men for Simone Petersen blev valget uundgåeligt.

– Sådan er det i sportens verden. Man er nødt til også at tænke på sig selv. Uanset hvor meget de har betydet for mig, bliver jeg nødt til at tænke på min egen karriere. Jeg vil gerne stadig udvikle mig som håndboldspiller – og det gør jeg ikke ved at sidde på bænken.

Skiftet har allerede sat sine tydelige spor. Ikke kun i spillet, men i hele hendes måde at være på banen.

Efter en lille måned med landsholdspause og ny hverdag mærker hun, at noget har rykket sig.

– Ja, jeg føler mig mere fri på banen. Jeg føler, jeg får mere ansvar og mere tillid. Og tillid er faktisk det allervigtigste for mig. At jeg får den snor til at være mig selv på banen – det betyder alt.

Friheden er et markant brud med en længere periode, hvor hun følte sig fastlåst.

– Det er et stykke tid siden, jeg har følt mig sådan. Men jeg er også en holdspiller på allerøverste hylde, så det har altid været vigtigt for mig at være der for holdet – også selvom jeg ikke fik lov til at spille. Det er en svær situation at være i.

Men tiden arbejder imod kompromiserne.

– Jeg er 28 år, og jeg vil gerne spille håndbold.

I sin nye rolle oplever Simone Petersen, at hun igen får lov til at udfolde hele sit repertoire. Ikke kun i glimt – men som en integreret del af holdets udtryk.

– Ja, jeg synes, jeg får lov til at være med i forsvaret. Og mit kontraspil er kommet tilbage. Det er noget af det, jeg er allerbedst til, og det er noget, der har været taget væk fra mig i en lang periode.

Der er stadig detaljer, der skal falde på plads. Relationer, der skal opbygges. Timing, der skal finjusteres.

– Det gik ikke så godt i weekenden, men vi har også kun haft to træninger sammen. Relationerne skal nok komme. Jeg er bare glad for, at jeg får det ind i mit spil igen.

Nu retter hun blikket fremad. Mod nye kampe. Nye mål. Nye muligheder.

– Jeg glæder mig helt vildt meget. Vi går i møde med Viborg, vi skal spille europæisk, og vi får et tæt kampprogram – det er jeg vant til, og det elsker jeg. Det er bare fedt.

For Simone Petersen handler den nye begyndelse ikke kun om spilletid og systemer. Den handler om at finde tilbage til glæden – og til sig selv som håndboldspiller.

– Jeg glæder mig virkelig til at se, hvor vi kan flytte det her hold hen.

Hun ved, at vejen frem ikke bliver uden modstand. Men én ting er allerede forandret.

Efter en turbulent tid står Simone Petersen igen med følelsen af retning, mening – og frihed.