LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Legendes sidste dans sluttede, da skadede profiler vendte tilbage

Fransk verdensmester stoppede efter gensidig aftale i et ophold, der begyndte med et opkald fra Ikast

En slags epilog for en af forsvarsspillets største: 

Béatrice Edwiges ophold i Ikast blev kort, men fik karakter af en værdig afslutning på en lang international karriere. Den 37-årige franske stregspiller stoppede i den danske klub efter gensidig aftale, da Karen Klokker og Ane Cecilie Høgseth vendte tilbage fra deres skadesperioder og igen stod klar til kamp.

Edwige kom til Ikast under usædvanlige omstændigheder. Efter en tidlig ophævelse af hendes kontrakt med Ferencváros troede hun, at karrieren var slut. Kroppen var slidt efter mange år på topniveau, og afslutningen i Ungarn kom uden den afsked, hun selv havde håbet på. Hun holdt sig i gang hjemme i Paris og havde mentalt indstillet sig på et liv uden professionel håndbold.

Da Ikast i begyndelsen af sæsonen pludselig stod uden begge stregspillere, tog klubben initiativ til at finde en midlertidig løsning. Kontakten blev faciliteret ved, at Ikast henvendte sig til en tidligere holdkammerat (formentlig Emilie Hegh Arntzen) til Grace Zaadi, som i dag er fransk landsholdskaptajn. Den tidligere holdkammerat videregav herefter Béatrice Edwiges kontaktoplysninger til Ikast, som kort efter tog direkte kontakt til den franske verdensmester.

Edwige sagde ja til rollen som skadesafløser og fik dermed mulighed for selv at sætte punktum for karrieren. "Først troede jeg, det var en joke," sagde hun dengang om henvendelsen fra den danske klub.

Under opholdet nåede hun at bidrage i både ligaen og Champions League og fik gensyn med flere tidligere landsholds- og klubkammerater. Samtidig var det tydeligt, at opholdet havde karakter af en afsluttende karrieredans snarere end begyndelsen på et nyt kapitel.

Edwige kan se tilbage på en bemærkelsesværdig karriere. Hun var i et årti en defensiv nøglespiller for det franske landshold med 153 landskampe og vandt VM-guld i 2017, EM-guld i 2018 og OL-guld i 2021. Hun blev bredt anerkendt som en af verdens stærkeste forsvarsspillere på stregpositionen - GOG træner Kasper Christensen pegede på hende som den allerbedste under VM i Spanien, ligesom den franske trænerlegende Olivier Krumbholz har udtalt, at Edwidge revulotinerede moderne forsvar.

Uden for banen brugte har hun færdiggjort sin kandidatgrad i ledelse fra Emlyon Business School og til at forberede sig på livet efter håndbolden. Da Karen Klokker og Ane Cecilie Høgseth igen var kampklar, ophørte behovet for en midlertidig løsning, og parterne skiltes i gensidig forståelse.

Dermed blev Ikast stedet, hvor Béatrice Edwige fik mulighed for at afslutte sin karriere på egne vilkår – som en sidste dans, hun selv havde valgt.

 

 

 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder