Så skete det: Heindahl har gjort comeback
Kathrine Heindahl er tilbage på håndboldbanen.
Den rutinerede stregspiller, som har været væk i knap et år efter at være blevet mor, gjorde onsdag comeback for Team Esbjerg i ligakampen mod Ringkøbing.
Heindahl kom på banen midt i første halvleg og fik dermed sine første minutter siden pausen fra håndbolden.
Den 33-årige landsholdsprofil har skrevet kontrakt med Team Esbjerg for resten af sæsonen, hvor hun skal bidrage med sin erfaring og fysik på stregen.