LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

MAEF

Glæder sig til massiv liga-kamp: De ser eddermame gode ud

EH Aalborg ved godt, at der venter en meget svær kamp mod Odense Håndbold, men man glæder sig stort.

EH Aalborg står onsdag aften overfor sæsonens måske største udfordring, når holdet møder de forsvarende danske mestre fra Odense Håndbold i Bambuni Kvindeligaen.

Assistenttræner Kenneth Hedegaard fortæller, at landsholdspausen er blevet brugt både på at forbedre spillet og på at nyde sejren over Bjerringbro fH.

“Vi har brugt pausen på at kigge lidt på de ting, som vi synes, vi skulle forbedre og så taget det med på træningsbanen. Men faktisk har vi også brugt en del tid på bare at være super glade for, at vi vandt den kamp inden landsholdspausen mod Bjerringbro. Det var en fed kamp, og vi synes, at vi spillede kampen godt, så vi har været super tilfredse og glade for, at vi tog de to point hjemme, så det har selvfølgelig også givet en rigtig god stemning,” siger Hedegaard til klubbens Facebookside.

Modstanderen fra Odense er i skræmmende form med seks sejre i seks kampe og en målscore på +50.

“Sidste år var Odense et af de fire bedste hold i verden, og det kan man vurdere, at det er de nok stadigvæk – de har i hvert fald mulighed for at blive det. Og de ser eddermame gode ud! Men vi kommer til at have en plan, som vi håber vi kan lykkes med.”