Skanderborg Håndbold forlænger med profil
Skanderborg Håndbold har landet en ny aftale med profilen Mathilde Storgaard. Den nye aftale løber frem til 2023, der melder klubben i denne pressemeddelelse.
Siden starten af november har vi haft en løbende dialog med Mathilde Storgaard om at blive endnu en sæson i Skanderborg. Dette faldt til vores store glæde på plads lige inden nytår, og vi er rigtig glade for at Mathilde bliver til minimum 2023. Mathilde tager til sommer hul på hendes tredje sæson i Skanderborg, og har gennem hele hendes tid i klubben været en central figur både på og udenfor banen.
Cheftræner Jeppe Vestergaard udtaler:
”Det betyder utrolig meget for det projekt vi har gang i i Skanderborg, at det er lykkes at forlænge med Storgaard. Storgaard er en af hjørnestenene på vores hold, og bidrager i den grad til et seriøst træningsmiljø hvor hun altid er klar til at gå forrest. Derudover betyder det meget for Storgaard at folk har det godt udenfor banen, og hun har været en stor faktor i det stærke kollektiv vi har fået opbygget. Derudover er der ingen tvivl om at det er en stor blåstempling af vores projekt at vi formår at holde på spillere af Storgaards kaliber i en længere årrække.”
Mathilde begrunder selv valget for at blive endnu en sæson i Skanderborg:
”Jeg har valgt at forlænge med Skanderborg Håndbold, fordi jeg glæder mig til hver træning og hver kamp. Det motiverer mig. Der er i Skanderborg skabt et miljø, hvor der er plads til sjov kombineret med en stigende grad seriøsitet. Holdet har i denne sæson rykket sig på mange parametre. Både på og udenfor banen. Jeg vil gerne være en del af den fortsatte udvikling. Jeg tror virkelig på holdet og det koncept vi i fællesskab har opbygget”.
Vi ser frem til det fortsatte samarbejde.